Relikvieskabet

Relikvieskabet i Løgum klosterkirke

Tekst: Niels T. Sterum. Foto: Helge Krempin og Povl Søndergaard

I skrankemuren i korets nordvestlige arkade er indmuret et skab fra omkring år 1325. Skabet kan lukkes med to fløje, der er grønmalede på ydersiden. Hver låge har 5 vandrette gangjern belagt med sortlaseret bladaluminium. Lågernes indersider dekorerede med malerier af 16 helgener, ordnet i 4 vandrette rækker, der hver spænder over begge låger. Helgennavne er malet over hver figur (undtagen i tre tilfælde i øverste række). Rækkerne viser helgener efter rang: øverste række apostlene Johannes og Peter (t.v.) og Paulus og Jakob den Ældre (t.h.), derunder martyrerne Georg og Clemens (t.v.) og Dionysius og Mauritius (t.h.), derunder bekenderne Bernhard og Ambrosius (t.v.) og Augustin og Benedikt (t.h.), nederste række jomfruerne Barbara og Katharina (t.v.) og Margaretha og Ursula (t.h.). Hvert figurpar er indrammet af en malet arkade med to let tilspidsede tredelte kløverbladsbuer båret af en søjle i midten og to halvsøjler ved siderne. I svikkelfelterne er hel- og halvcirkulære dekorationer med stiliserede blade og i to tilfælde ørne med udbredte vinger, i to andre tilfælde løver med tre hævede poter. Fra disse dekorationer og fra arkadebuerne udspringer stiliserede blade.

Indvendigt har skabet tre gennemgående hylder, hvis forkanter er dekorerede med sølvfarvede bladranker. Hylderne og en midtersprosse opdeler ’fronten’ i 8 afsnit. Hvert afsnit har ved hyldeforkant en udskåret og dekoreret arkade med to let tilspidsede femdelte buer båret af en søjle i midten og to halvsøjler ved siderne. I svikkelfelterne er der hel- og halvcirkulære udskæringer med geometriske mønstre. Skabets indre giver således indtryk af at have en front med 16 åbninger ind til 16 imaginære ”rum”. Åbningerne til de 16 ”rum” er 35 cm i højden og 26 cm i bredden. ”Rummene” er 28 cm i dybden.

Indvendigt har skabet tre gennemgående hylder, hvis forkanter er dekorerede med sølvfarvede bladranker. Hylderne og en midtersprosse opdeler ’fronten’ i 8 afsnit. Hvert afsnit har ved hyldeforkant en udskåret og dekoreret arkade med to let tilspidsede femdelte buer båret af en søjle i midten og to halvsøjler ved siderne. I svikkelfelterne er der hel- og halvcirkulære udskæringer med geometriske mønstre. Skabets indre giver således indtryk af at have en front med 16 åbninger ind til 16 imaginære ”rum”. Åbningerne til de 16 ”rum” er 35 cm i højden og 26 cm i bredden. ”Rummene” er 28 cm i dybden.

Skabet har indeholdt relikvier af de helgener, som er afbildet på lågernes inderside. Relikvierne har sikkert været indesluttet i beholdere, der må have haft ganske anseelige størrelser, når størrelsen af ”rummene” tages i betragtning. Relikvierne kan have været jordiske rester af de pågældende helgener eller rester af ejendele, som har tilhørt eller har været tilknyttet den enkelte helgen. Almindelige relikviebeholdere var små skrin eller æsker i ædelmetal, eventuelt besat med ægte eller imiterede ædelsten. Beholdere var ofte formet som en del af en helgens legeme: en fod, en hånd, en underarm, et hoved eller en buste med formodet lighed med den aktuelle helgen. Cistercienserne var ligesom den øvrige katolske kirke stærkt engageret i dyrkelse af relikvier. Eksempelvis besad cistercienserklostret Altenberg i Rhinlandet ved middelalderens slutning en samling på 250 relikvier fra mere end 100 helgener.

Med opslåede låger måler skabet 266 cm i længden, 181 cm i højden og 28 cm i dybden. Længden svarer (næsten) nøjagtigt til længden 267,5 cm af den alterbordforside, som indtil 1844 fandtes foran højaltret (nu i Nationalmuseet, København; fotostat i klosterfløjens ’biblioteksrum’). Dette (omtrentlige) sammenfald begrunder, at skabet sandsynligvis har stået på alterbordet som en altertavle. I så fald har fløjene sædvanligvis været lukkede, men på festdage blev fløjene slået til side, og således udstillet var relikvierne genstand for tilbedelse (kontemplation, meditation).

Skabets funktion som alterprydelse, der samtidig tjente som ramme om relikvier, understøttes af ”relikvie-alterskabe”, som er bevarede i benediktinernes klosterkirke i Cismar (dateret kort efter 1300) og i cisterciensernes klosterkirke i Bad Doberan (omkr. år 1300, udvidet antagelig 1368). Disse skabe i Slesvig-Holsten henholdsvis Mecklenburg er dog både større og mere avancerede (bl.a. med låger foran og bagved de enkelte rum) end Løgumskabet.

Det kan ikke helt udelukkes, at skabet har været brugt til opbevaring af liturgisk udstyr (bl.a. kalk og disk). I cistercienserkirken i Bad Doberan findes et lignende skab (dateret ca. 1310), som antages at have rummet udstyr til messerne ved kirkens sidealtre.

At skabets indhold under alle omstændigheder har været meget værdifuldt, fremgår af den solide låsemekanisme, som er anbragt til højre for skabet. Her findes et lille indmuret skab med en vandret jernstang, som har blokeret for åbning af skabet, når stangen var skudt gennem en øsken på indersiden af hver låge. Det lille skab har sin egen låge og sit eget låsetøj til tre nøgler.

Skabet er repareret og restaureret i flere omgange (bl.a. 1885, 1926) og i stort omfang. De originale dele af egetræ omfatter kun lågerne, midtersprossen og hylderne samt 3 dobbeltarkader, nemlig arkaden øverst til venstre foran øverste hylde og begge arkader foran anden hylde, både højre og venstre arkade. Den cirkulære udskæring med gennembrudt snitværk i hver arkade er dækket bagfra med en plade, der antagelig er indsat i nyere tid. I de fornyede arkader er snitværket muligvis genanvendte originaler. Gangjernene er antageligt originale, idet der ikke findes spor efter andre hængsler. Bund, sider og overstykke er af fyrretræ og kan være udskiftet 1844/45, bagklædningen stammer fra 1926.

Skabet er overmalet adskillige gange, og det er problematisk at afgøre, i hvilket omfang originale farver er bevarede. Hyldeforkanternes bladranker er originale. I 1926 fik skabet som nævnt en ny bagklædning, som nymaledes i en rød farve. Ligeledes i 1926 blev lågernes ydersider nymalede med grøn farve, og gangjernene blev malede med aluminiumslasur. Den mørkgrønne farve, der nu er baggrund for figurerne på lågernes inderside, stammer fra 1885. Undersøgelse har vist, at baggrundsfarven oprindeligt (sandsynligvis) var lyseblå; svikkelfelternes dekorationer og arkadernes bladranker, der nu er forgyldte og gulmalede, var oprindeligt forsølvede. På grund af flere opmalinger er det også usikkert, i hvilken grad helgenfigurerne kan betragtes som de oprindelige billeder. Undersøgelser af nogenlunde velbevarede partier (f.eks. Skt. Ambrosius’ ansigt) har vist, at maleteknikken (bortset fra grunderingen) svarer til forholdene iagttaget på celebrantstolen (se Kirkeblad nr. 29), triumfkrucifikset (se Kirkeblad nr. 19) og alterbordsforsiden. Disse fire genstande er sandsynligvis fremstillet i samme værksted og anskaffet til kirken ved byggeriets afslutning omkr. år 1325.

 
Låse mekanisme på Relikvieskabet.

Litteratur: Danmarks Kirker, Bd. 21 (Tønder amt), s. 1104-1106. København 1957; Elisabeth Kofod-Hansen & Mikkel Scharff: Løgumskabet. Frøslev/Padborg 1985.

Følgende Billedserie kan købes i kirkens kiosk. Pris kr. 75,- så længe lager haves.
(Bogen Løgumskabet kan købes antikvarisk.) Red

Johannes Evangelist: den discipel som Herren elskede. Han afbildes som en ung skægløs mand. Han blev ikke martyr, men døde i en meget høj alder. Iflg. legenden blev han tvunget til at drikke et bæger med gift, men ved at slå korsets tegn over bægeret drev han giften ud. Derfor ses ofte en giftslange sno sig ud af et bæger, som sammen med slangen er hans attribut. Skytshelgen for bl.a. billedhuggere, malere og forfattere. Påkaldes mod bl.a. hagl og epilepsi.	Peter (Simon Peter): hans attribut er én eller to nøgler, der henviser til, at Jesus lovede Peter Himmerigets nøgler (Matt. 16,9). Iflg. legender blev han korsfæstet i Rom under kejser Neros kristenforfølgelser – efter eget ønske med hovedet nedad fordi han følte sig uværdig til at blive korsfæstet på samme måde som Kristus. Skytshelgen for bl.a. fiskere, urmagere og pottemagere. Påkaldes mod bl.a. tyveri.	Paulus: hans navn var oprindeligt Saulus, og han forfulgte de første kristne. Han blev omvendt, da den genopstandne Kristus viste sig for ham i et syn. Han var altså ikke blandt de 12 disciple, som Jesus valgte til apostle. Selv om han kom ind i apostelrækken senere end de øvrige, fik han høj status som Roms værnehelgen sammen med Peter. Efter missionsrejser til Cypern, Kreta, Lilleasien og Grækenland led han iflg. legender martyrdøden i Rom ved halshugning med sværd under kejser Neros kristenforfølgelser. Derfor er sværdet hans attribut. Skytshelgen for bl.a. vævere og kurvemagere. Påkaldes mod bl.a. lyn og slangebid.	Jakob den Ældre: iflg. Apostlenes Gerninger blev han henrettet med sværd på Herodes’ ordre. Iflg. en legende blev hans lig sejlet til Nordspanien, hvor hans grav i Santiago de Compostela blev et af middelalderens vigtigste pilgrimsmål. Han afbildes som pilgrim med stav, rejsetaske i rem over skulderen og muslingeskal syet på hatten eller tasken. Hans attribut er muslingeskallen. Baggrunden for denne attribut er uklar. En legende siger, at en ridder faldt i havet med sin hest, da båden med Jakobs lig sejlede forbi, og da Jakobs kraft reddede ham op af vandet, var han helt dækket af muslingeskaller. Jakobs navn på dansk var Skt. Ib, og skallen kaldes en Ibsskal. Han er bl.a. pilgrimmenes og apotekernes skytshelgen. Han påkaldes mod bl.a. gigt.
Georg (Jørgen): iflg. legenderne en romersk officer. Han frelste en prinsesse, som skulle ofres til en drage, ved at dræbe dragen med sin lanse. Han led martyrdøden i Lilleasien år 303. Han fremstilles som dragedræber eller som ridder til hest, i rustning og med lanse. Han er skytshelgen for bl.a. soldater, ryttere og saddelmagere. Han påkaldes mod spedalskhed (jf. Skt. Jørgensgårde = spedalskhedshospitaler).	Clemens: pave i Rom 92-101. Han blev af kejser Trajan forvist til Krim. Han led martyrdøden, da han blev kastet i havet med et anker bundet til halsen. Han er skytshelgen for bl.a. sømænd og stenhuggere. Han fremstilles almindeligvis som pave med tiara, anker og bog, eventuelt som biskop med mitra. Påkaldes mod bl.a. oversvømmelser og børnesygdomme.	Dionysius: første biskop af Paris, henrettet omkr. midten af 200-tallet ved halshugning med sværd. Henrettelsen skete på Montmartre (martyrernes bjerg), men den dræbte Dionysius rejste sig, tog sit afhuggede hoved og gik til St.-Denis, hvor han ville begraves. Han afbildes i bispeskrud, bærende sit afhuggede hoved eller blot hovedskallen. Han er skytshelgen for bl.a. jægere og skytter, og han påkaldes mod hovedpine.	Mauritius: iflg. legenden var han anfører for en legion af romerske kristne soldater, stationeret i Theben i Ægypten. Denne thebanske legion blev kaldt til Rom og derfra sendt til Schweiz. Efter at Alperne var krydset, fik de ordre til at ofre til de romerske guder. Da de nægtede at gøre dette, blev de slået ihjel sammen med Mauritius. Det menes sket ved Saint-Maurice omkr. år 300. Han afbildes ofte som sortlødet og altid som soldat – gerne bevæbnet med sværd, skjold og spyd. Han er skytshelgen for bl.a. soldater, våbensmede og købmænd. Han påkaldes bl.a. mod ørepine.
Bernhard af Clairvaux: cisterciensermunk og -abbed, 1090-1153. Indtrådte 1113 i Cîteaux-klostret, abbed 1115-1153 i Clairvaux. En særdeles fremtrædende skikkelse i cistercienserordenen, berømt som skribent og prædikant. Agiterede effektivt 1146 for deltagelse i det 2. korstog (1147-49). Han blev helgenkåret i 1174 og udnævnt som kirkelærer i 1830. Han afbildes oftest i cisterciensernes hvide dragt, sjældnere i mørk munkekutte, med abbedstav og med hånden løftet til velsignelse. Han er skytshelgen for bl.a. bartendere, og han påkaldes mod børnesygdomme og i dødsstund.	Ambrosius: oldkirkelig teolog, kirkefader, 339-397, biskop i Milano, initiativtager til sang i gudstjenesten. Han afbildes ofte med en bikube som attribut, idet legenden fortæller, at en bisværm slog ned på ham, da han var spæd (naturligvis uden at skade ham). Eventuelt vises han blot som biskop med bispehue og -stav. Skytshelgen for biavlere og honningkagebagere.	Augustin: oldkirkelig teolog, kirkefader, 354-430, biskop i Hippo i Nordafrika. Et af hans breve, kendt som Augustins regel, blev grundlag for flere klostersamfund bl.a. augustinerne, præmonstratenserne og birgittinerne. Han afbildes ofte som biskop uden særlige attributter, dog eventuelt med et hjerte gennemboret af en pil, hvilket refererer til et Augustin-citat: ”Herre, du har ramt mit hjerte med din kærligheds pil”. Skytshelgen for teologer, bogtrykkere og ølbryggere.	Benedikt af Nursia (Norcia i Umbrien): c.480-547, abbed i Montecassino-klostret mellem Rom og Napoli. Dette kloster grundlagde Benedikt i 529, og her formulerede han sin klosterregel med lige vægt på gudstjeneste, læsning og arbejde. Benedikts regel blev grundlaget for klosterlivet i Vesten. Han afbildes iført sort munkekutte og med bog og abbedstav. Han er skytshelgen for bl.a. skolebørn og lærere, og han påkaldes mod feber, pest, nyre- og galdesten.
Barbara: iflg. legender levede hun omkr. år 300 i Tyrkiet eller Libanon. Hun blev forhindret i at blive kristen, idet hendes far spærrede hende inde i et tårn. Da har en tid var bortrejst, blev hun alligevel døbt, og hendes far slæbte hende for retten. Hun blev dødsdømt, og hendes far førte selv sværdet, da hun blev halshugget. Til straf blev han selv omgående dræbt af et lyn. Hendes sædvanlige attribut er tårnet, men hun vises også med bog, palmegren og sværd. Skytshelgen for alle, der har med eksplosiver og ild at gøre. Hun påkaldes mod bl.a. uvejr og brandfare.	Katharina af Alexandria: iflg. legenderne var hun en kristen kongedatter fra Cypern. Hun omvendte i Alexandria 50 lærde til kristendommen. Da hun afslog ægteskab med den hedenske kejser Maxentius (306-312), skulle hun henrettes med knivbesatte hjul, men hjulene sprang ved et mirakel i stykker. Derefter led hun martyrdøden ved halshugning med sværd. Hendes sædvanlige attributter er et sværd og hjulet forsynet med knive. Hun er skytshelgen for bl.a. videnskabsmænd. Påkaldes mod bl.a. migræne.	Margaretha af Antiokia (Yalvac i Tyrkiet): iflg. legenderne var hun datter af en hedensk præst; som kristen nægtede hun at gifte sig med en hedning. Hun blev sat i fængsel, hvor hun med kors i hånd dræbte en drage. Hun blev efter grusom tortur, bl.a. med jernkamme der flåede kødet af knoglerne, henrettet ved halshugning med sværd. Dette skal være sket omkr. år 300. Hun ses ofte med drage og kamme eller blot med korsstav og bog. Er skytshelgen for bl.a. bønder, hyrder og jomfruer. Påkaldes af kvinder med fødselsveer.	Ursula: iflg. legenderne var hun én af de 11.000 jomfruer, som blev slået ihjel ved Köln af de hedenske hunner. Hunnerkongen tilbød hende ægteskab, med hun afslog. Rasende dræbte han hende med et pileskud. Hendes attribut er en eller flere pile. Hun afbildes med bog, palmegren og en pil gennem brystet. Hun er skytshelgen for bl.a. lærerinder og klædehandlere, og hun påkaldes mod børnesygdomme og skærsildens pine.
		De 16 helgener er scannet fra bogen Relikvieskabet fra Løgum, med tilladelse fra Mikkel Schraff. Øvrige billeder Povl Søndergaard.	Red. Povl Søndergaard Niels T. Sterum Emner der beskriver bøger af Niels T. Sterum De hvide munke og deres mølle