Koncerter i Løgumkloster Kirke
I Løgumkloster Kirke har vi et bredt og varieret udbud af koncerter.
Hold øje med siden her, hvor vi løbende annoncerer de kommende koncerter.
Hvor der kræves entré, er det opgivet under beskrivelsen af den enkelte koncert.

Koncert i Løgumkloster Kirke – Lørdag den 18.2. 2023 kl. 19.30
iMed en helt særlig indlevelse har- forfatter Stine Michel skrevet musik til Inger Christensens anmelderroste sonetkrans Sommerfugledalen.
Pris: 100,00 kr. pr. person – Billetsalg i Refugiets webshop: Klik her
Medvirkende:
Stine Michel, vokal og guitar; Henrik Goldschmidt på obo, klarinet og fløjte; Jesper Uno Kofoed på trommer og kor; Henrik Kunz på bas og kor; Robert Dueholm Stenbäck på guitar, keys og kor.
klik og se mere
Om udgivelsen af Sommerfugledalen med musik af Stine Michel skrev pressen bl.a.
“Stine Michel har begået et storartet album. Smuk musik til en af landets mest anerkendte og elskede digtere, Inger Christensen.” (Lissen, Rootzone)
“Raffineret, dybt facetteret, original naturlig” ****(Gaffa/Ivan Rod
“En fængslende og smuk blanding af Dansk folkemusik og melodisk pop, der forenes i imponerende skønhed.” (Eric van Domburg Scipio in his review, on popmagazineheaven.nl)
”Det er et meget generøst album, på den gode måde fordi det er flot orkestreret med stor variation og mange fine detaljer, ligesom Stine Michels vokal klinger vidunderligt i alle lejer.” (Side33)
Liveanmeldelse:
”Smuk som en sommerfugl – det var Stine Michel i de to kåber, hun bar under den koncert, hun spillede til releasen af sit nye og meget vellykkede album, Sommerfugledalen. Her har hun skrevet sange ud fra digteren Inger Christensens sonetkrans fra 1991. Michels kåber var kreeret af Signe Find. Disse kåber var vidunderlige prikker over i’et ved præsentationen. musikken understreger og forstærker stemningen af ”en sommerdøsig tankerække: Fortryllet og bombarderet af sanseindtryk.” (Lissen, Rootzone).

Koncert i Løgumkloster Kirke – Søndag den 26.marts kl. 16.00
En af kirkens organister, Dennis Christoffer Bang Fick spiller en blanding af passion og fødselsdagsmusik.
Passion fordi vi nærmer os den stille uge – fødselsdag fordi på netop denne dag for 41 år siden blev den koncerterende organist født.
Programmet spænder fra tidligt musik ved Scheidt til barokkens mester J.S.Bach, den fransk symfoniske maistro César Franck til endelig organisten selv, der vil improvisere en smule.
Endelig vil der også blive lejlighed til at løfte sin røst i flok.
Kom endelig og tag naboen med -det er ganske gratis.
klik og se mere
Dennis Christoffer Bang Fick er født i Fredericia – 26.marts 1982. Har det meste af sit liv beskæftiget sig intenst med musik. Først som ung guitarist. 9 år gammel optaget i Christianskirkens drenge -og mandskor. Da han som 12 årig begyndte at vikariere rundt i trekantsområdets kirker var livsbanen lagt.
Kirkemusikskole, Konservatorium, først som organist og kirkemusiker siden kom dirigentklassen til. Adskillige masterclass’ inden for hovedfagene orgel og direktion, men også inden for psykologi og ledelse.
Indgående kendskab og interesse for orgelkundskab/bygning
Fik sin drømmestilling i 2009 ved Løgumkloster Kirke, hvor han har spillet lige siden…

Koncert i Løgumkloster Kirke – Torsdag den 30.marts kl. 19.30
Sønderjyllands Symfoniorkster opfører J.S. Bach: Johannespassionen BWV 245
Chefdirigent Johannes Wildner
Solister: Frederikke Kampmann, sopran – Lena Haselmann, alt
Aleksander Nohr, baryton – Jakob Vad, baryton – Jeremy Ovenden, tenor
Kor: Filharmonisk Kor og Vor Frue Cantori, Haderslev Domkirke
Entré – se mere her
klik og se mere
Bach er især kendt for to store passioner, Johannespassionen og Matthæuspassionen. Matthæuspassionen med sine to kor og to orkestre er den største. Men tag ikke fejl. Johannespassionen er lige så gribende i sin korte dramatiske og koncentrerede form. I sin samtid var Johannespassionen en del af gudstjenesten Langfredag med det formål at fortælle Jesu lidelseshistorie, tilfangetagelsen i Getsemane, Peters fornægtelse, fremstillingen for ypperstepræsterne, korsfæstelsen og gravlæggelsen. Til slut afrundes passionen med en korepilog om frelse og opstandelse.

Ein deutsche Requiem – J.Brahms
Koncert i Løgumkloster Kirke – Langfredag den 7. april kl.16.00
Denne “sorte” dag i kirkens liturgi – vil vi samles og lytte til Johannes Brahms storslåede Requiem.
Fremført af Løgumkloster Vokalensemble, 2 solister og et kammerorkester
Pris: 100 kr. pr. person
Mere info følger

Slotsgade 11, DK-6240 Løgumkloster
Telefon 7474 5240
Mail: locusdei@locusdei.dk
CVR.: 56316418
